Kingsmoor indeholder fisk, der er
fra havet omkring Danmark
Fisk er sundt! Gennem fisk får hunden sunde
fiskeolier (omega-3 fedtsyrer), D-vitamin,
jod og selen. Samtidig er fisk en
letfordøjelig proteinkilde.
Fisken i Kingsmoor er en blanding af mager
og fed fisk, fordi mængde af sunde stoffer
afhænger af fiskens art.
Du kan læse mere om sunde fedtsyrer her. Og
afgørende for kvaliteten af hundefoder - af
seniorforsker Søren Krogh Jensen
Søren Krogh Jensen
er seniorforsker på
Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og
Ernæring
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet,
Aarhus Universitet
Forskningscenter Foulum, Tjele
Fedtet er den store
energikilde i hundefoder, derfor er
kvaliteten, ifølge Søren Krogh Jensen, ret
afgørende for, hvordan foderet er. Fedt er
mere end fedt!
”OMEGA-6 fedtsyrer kommer fra planteolier og
er kendetegnede ved at give hunden en flot,
blank pels. De har været anvendt meget i
gennem mange år – også ukritisk, fordi de
giver flot pels, men hvis man kun fokuserer
på omega-6 fedt-syrerne, så kommer man nemt
i underskud af omega-3 fedtsyrerne fra
fiskeolie, som har stor betydning for
udvikling af et godt immunforsvar.”
Den højeste kvalitet af fiskeolien kan
defineres ved et højt indhold af omega-3
fedtsyrer. Den bedste af slagsen kommer fra
makrel-, silde- eller lakseolie.
Søren Krogh Jensen forklarer: ”Skagen og
Esbjerg laver den bedste, fordi de har styr
på, hvor meget omega-3 fedtsyre, der er i
fiskeolien, og at den er uden urenheder.
Faktorer, der gør, at den god at bruge i
hundefoder.” Søren Krogh Jensen har selv to
springer spaniels og ved, hvad det vil sige,
hvis fiskeolien ikke lever op til
standarden: ”Jeg prøvede selv at købe noget
hundefoder, og det skulle være så vældig
godt. Jeg købte to sække, men jeg var ikke
gennem første sæk, før det begyndte at lugte
lidt for meget af fisk. Så er man færdig med
at bruge det, og hunden synes heller ikke
længere om det. I sidste ende er det også
farligt for hunden. Som hundeejer skal man
være opmærksom på, at de ikke spiser sådan
noget foder, der er blevet dårlig på grund
af fiskeoliens kvalitet. Det er heller ikke
det, man har betalt for eller forsøgt at
købe.”
Udfordringen glider i god fiskeolie
Hvorfor det er svært at arbejde med
fiskeolie i hundefoder – kommer
seniorforskeren med sit bud på.
”OMEGA-3 er polyumættede fedtsyrer, det
betyder, at de har tre eller flere umættede
bindinger,
og dermed er de kemisk ustabile. Hvis
omega-3 fedtsyrerne ikke er af bedste
kvalitet, når de kommer ind i fodret, går
der ikke lang tid, før det lugter af gamle
rådne fisk.” Foderet bliver ødelagt og
giftigt. Processen igangsættes af varme,
lys, ilt og mineraler i foderet. Og når det
først er sket, er det en lavine, der kan det
ikke stoppes igen.” Det stiller store krav
til producenten i forhold til produktion,
vandindhold, temperatur og opbevaring. Men
det hele forudsætter, at fiskeolien er af
god kvalitet – olie presset af friskfanget
fisk under optimale ekstrakationsvilkår.
Fedt og immunforsvar
Alle fedtsyrer indgår i immunforsvaret ved,
at de inde i kroppen bliver omdannet til de
stoffer, som
styrer op- og nedreguleringen af
immunforsvaret. Søren Krogh Jensen
illustrerer:
”Meget firkantet betyder et for højt omega-6
indtag, at immunforsvaret bliver overgearet,
fx vil immunforsvaret opfatte et lille sår
som en voldsom betændelsestilstand – og
hunden vil få rødmen
og kløen på stedet. Immunforsvaret tror det
skal reparere noget, men det skal ikke.
Hundes reaktion er at klø i det røde og
irriterede sted.” Det er både led, muskler
og hud m.m., der lider under en overreaktion
af immunforsvaret.
OMEGA-3 fedtsyre dæmper dannelsen af de
stoffer, som aktiverer immunforsvaret. Med
andre ord skal forholdet mellem omega-6 og
omega-3 afbalanceres, så man på den måde
undgår en overreaktion. Vi skal ikke ret
mange år tilbage, før stort set alt
hundefoder var lavet på sojaolie alene. Der
var forholdet i hundefoder 20 til 1 – og
irritationerne et langt større problem.”
Fastfood og fiskeolie
I dag stræber de på forskningscentret efter
et forhold, der ligger på tre dele omega-6
og en del
omega-3. ”Vi vil stadig have størst andel af
omega-6 i foderet, fordi kroppen har brug
for mest omega-6.”
”Hvis
du spiser en traditionel fastfood menu vil
indtaget være noget, der ligner forholdet 10
til 1. Så efter sådan en omgang skal vi have
en god gang fiskeolie, for at genskabe
balancen.” Bemærker han
med et smil og slutter af med at konkludere:
”Fiskeolie balancerer af på immunforsvaret
– det har en gavnlig effekt og stor
indflydelse på hundens velvære og hele dens
helbredstilstand.” |