| |
Det er
ikke altid godt at lade hundens foder stå fremme døgnet
rundt. For det første er det ikke naturligt for hunden at
have adgang til mad altid,
i naturen nedlægger de et bytte og æder sig mætte, hvorefter
de graver resterne ned til næste måltid.
Dernæst kan hunden få et
uinteresseret forhold til maden, fordi det altid er der, og
derfor ikke er så spændende, som hvis den skal vente til
næste gang, den skal have mad. Vi synes jo heller ikke, det er
spændende, at have et stort ta' selv bord til at stå hele
dagen, som vi kan gå og spise af, når vi har lyst
Så er der for os også en
meget vigtig begrundelse;
træning af sit og bliv øvelsen ved hvert måltid.
Det er her man har 100%
kontakt med hvalpen/hunden, som meget hurtigt lære at
forholde sig roligt og afventende, for at få sin mad.

Det er dejligt at kunne give sin bedste ven et måltid mad,
og se de forventningsfulde øjne, mens den sidder pænt og
venter på, at få sin skål sat ned. Når skålen bliver sat
ned, træner vi, at hunden ikke begynder at spise, før der
bliver sagt værsgod.
I starten sidder den og stirrer på skålen, men finder
hurtigt ud af, at det forløsende ord kommer i samme øjeblik,
den løfter sit hoved op og kigger os i øjnene.
Så får den
lov til at spise, og igen har man lavet en super god
kontaktøvelse med sin hund.
Det er redskaber man
automatisk får med, og som man bør benytte sig af. Den
træning man her giver sin hund, kan bruges i mange andre
situationer, og det er en lille øvelse, men som betyder
meget.
Hvad er det perfekte
foder..?
Hunde og katteejere har i dag mere focus på korrekt fodring
af deres kæledyr. Der er et stort udvalg af fodertyper og
mærker på markedet. Har man en populær race, er der lavet
foderprodukter specielt til dem, og man vil selvfølgelig
gerne finde det perfekte foder til sin hund eller kat.
Alle hunde,
uanset om det er en stor eller lille race, har brug for 6
vitale basisnæringsstoffer i deres daglige foder:
- Proteiner
- Fedt
- Kulhydrater / fibre
- Vitaminer
- Mineraler
- Vand
Det
vigtigste, når man vælger foder, er at finde et foder som
passer til hundens alder, størrelse og aktivitetsniveau.
Hunde er kødædere, og derfor er det vigtigt at bruge et
foder, hvor størstedelen af indholdet er kød. Der ER forskel
på pris og kvalitet: Et billigt foder skiller sig ud ved, at
størstedelen af proteinkilden kommer fra majs, hvede, korn,
eller soja. Det er en billigere proteinkilde, og derfor kan
foderet sælges til lavpris, ofte ses denne type foder i
supermarkedet. Er det et kvalitetsfoder, vil proteinkilden
være
animalsk og
typisk
komme fra kylling eller lam, kødet er ofte tørret og
malet til kødmel.
Hvordan ved man, om det er
det rigtige?
En
tommelfingerregel omkring fodring er, at kigge på hunden og
se om den trives. Har den normal fast afføring, blank pels,
klare øjne og er i god form - ja, så kan man godt regne med,
at den får det, den har brug for.
Copyright © 2007 Hundeogkattefoder. |
|